Roadtrip Part 4 – Kørsel i Rom er ikke for nybegyndere!

Efter nogle særdeles afslappende dage på Camping Rubicone, satte vi kurs mod I Pini Camping ca. 45 min. Nord for Rom. Den første mærkbare forskel fra den italienske østkøst var synlig første aften – MYG! Der var kryb, kravl og myg så snart aftenen begyndte at falde på hæld.

IMG_6172

Vi havde heldigvis noget ildelugtende myggespray med hjemmefra og det hjalp. Det var dog først da myggene satte ind, at det gik op for os hvor forskånede vi havde været i Rubicone, hvor der stort set ikke havde været nogle insekter at spore. Hvepsene her er også enorme og der er firben overalt. Udover det er denne campingplads dog rigtig fin. Der er ingen strand og ingen sø, men poolområdet er godt og ungerne elsker det. Formålet med stedet her, var dog primært, at det lå tæt på Rom og der gik turen så til igår.

IMG_6181

Rom i Bil

Vi havde læst flere steder, at det kræver sin person, at færdes i Rom i bil. Derudover havde vi læst, at man kun måtte køre i selve Rom hvis man var beboer, eller hvis ens hotel havde registreret ens nummerplade ved politiet. Dette er en del af Roms miljøplan, for at skåne byen og dets beboer mest muligt, for unyttig forurening. Derudover havde vi så også læst, at den offentlige trafik (busser, toge osv.) skulle være virkelig dårlig og uorganiseret.

IMG_6062

Derfor var vores plan, at køre så langt ind i Rom som muligt og dernæst parkere. Derfra ville vi spadsere rundt i byen med vores to guldklumper i Babyjoggeren. Målet var at køre derind og spare så meget på brændstoffet som muligt. Vi kørte de sidste 20 km. På både motorvej og på byveje. Vi havde næsten fuldt opladt batteri, grundet vores nedkørsel fra bjergene. Her er det tydeligt, at bilen lader op, når der bremses. Da vi nåede frem efter de 20 kilometers vekslende kørsel inde i byen, var batteriet brugt næsten helt op. Dog kørte vi i gennemsnit ca. 29 km. På en liter blyfri 95, hvilket er rigtig pænt. Gennemsnittet lå faktisk højere, inden vi nåede helt ind i byen, men til sidst efter 25 minutters batterikørsel, begyndte bilen at trække på benzinmotoren, da batteriet var ved at være tomt. Igen er det her tydeligt, at bilen egner sig virkelig godt til bykørsel. Det var især en fryd, at holde i kø ind til Rom, idet vores bil ganske lydløst gav os god samvittighed, over at vi ikke forbrændte en masse benzin i stilstående tilstand.

DSC_0413

Taxa Toyota

Ved ankomsten til Rom, var det tydeligt, at spore byens forsøg på at køre grønnere. Mange taxa’er var hybridbiler, som vores. Særligt var der mange Toyota Prius og Toyota Auris. Det var fedt, at se dem alle vegne og endnu et tegn på, at hybridbiler fortjener en stor plads i byerne.

IMG_6287

Vi fandt parkering i et parkeringshus i en sidegade til Colosseum og servicen var rigtig god, selvom vi var lidt nervøse for de tætparkerede biler i den lille kælder og en selvsikker Italiensk medarbejder, som forsikrede os om, at han nok skulle passe godt på bilen. Vi havde ingen andre muligheder, holdt vejret, pakkede babyjoggeren og skyndte os afsted.

DSC_0104

Colosseum var vores første destination og vi var noget nervøse for, om vi kunne have babyjoggeren med ind i den ældgamle bygning. Det gik dog fint med både elevator og ramper. De var rigtig flinke til at hjælpe os, selvom vi ikke så mange andre med klapvogne. Oplevelsen af bygningen var stor. Vi var alle fire duperede og betagede af storheden og al den symbolik og historie, der ligger gemt bag de tykke mure. Vi gav 12 Euro pr. Person for, at komme ind – børnene var dog gratis. Det var klart pengene værd. Er man i Rom, så tag derind, de fortryder du ikke!

DSC_0283

Seværdighederne oplevet fra klapvognen

Efterfølgende gik vi ned mod den spanske trappe og derefter mod Vatikanet. På vejen oplevede vi flere spændende turistmål, bl.a. Trevi-fontænen, Pantheon Templet og piazza Navone.

DSC_0252

DSC_0254

DSC_0297

DSC_0309

DSC_0215

Vi nød selvfølgelig også noget cremet italiensk is (jeg prøver at spise to bægre is om dagen, mens jeg er her, da jeg er sikker på, det er roden til alt godt og nærende!)

DSC_0192

Børnene sad for det meste i vognen, men sprang ud og legede så snart vi holdt nogle pauser, på de forskellige piazzaer rundt omkring. De hyggede sig især på Peters pladsen og på Piazza Navone, hvor der er rigeligt med plads, at boltre sig på. Klapvognen klarede brostenene uden problemer og igen nød vi godt af dens rummelighed og den komfort den gav ungerne.

DSC_0335

DSC_0328

Kalechen kan slås meget langt ned, hvilket var fedt, når der kom nogle lette byger. Så lå børnene nærmest gemt inde i to små huler og det nød de meget! Der blev også lige tid til nogle lure undervejs, så mor og far kunne uforstyrret, kunne gå i butikker. Selvom dagen mest var for forældrenes fornøjelses skyld, så er der ingen tvivl om, at ungerne fik syn for sagen og de sugede til sig af kulturelle syn og oplevelser i en by, der må siges at være noget større end vores lille flække på Fyn.

DSC_0375

Det mest imponerende

Noget af det der imponerede os mest ved byen, var dens helt igennem autentiske udtryk. Man starter ved Colosseum og tror, man der har set det mest historiske og spændende byen har at byde på, men nej, nej – Rom er en by, der bare bliver ved og ved og ved med at forkæle øjet. At klare byen på gåben, er helt klart anbefalelsesværdigt! Vi gik rundt i ca. 9-10 timer (med indlagte pauser rundt omkring) og vi gik ca. I alt 20 kilometer.

DSC_0340Det var dog ikke noget vi tænkte over, idet der var så meget interessant, at opleve undervejs. I modsætning til København, London eller endda Paris, så var der stort set ingen bygninger i Rom, der lignede moderne bygningsværker. Alle bygninger var meget autentiske og alt så antikt ud. Det var meget imponerende.

IMG_6228

I London og Paris, har man også de hyggelige gader og de gamle monumenter, der skal opleves, men ind imellem ligger de nyere bygninger så. De var svære, at få øje på i Rom – det var en fryd! Venedig var uden tvivl imponerende, men Rom var endnu vildere. Har man ikke været der, så kom afsted.

Maden

Maden i Italien er udsøgt – det skal man ikke tage fejl af, MEN man skal altså ikke falde for alle de billige fortorvssælgere, som prøver, at prakke en, et billigt “hjemmelavet” måltid på ærmet. Vi havde på et tidspunkt lidt travlt, og tænkte vi ville købe en hurtig pizza til ungerne, men den var så ringe, at jeg var sikker på det var en frysepizza fra det lokale supermarked. Jeg var så tæt på, at aflægge dem et visit i deres “køkken,” nede i kælderen, for at fortælle dem, at det var det ringeste mad jeg længe havde smagt. Så giv hellere 5 euro mere og få noget der vitterligt er lækkert, for de er altså virkelig dygtige, de ordentlige steder.

IMG_6292

Hele dagen blev rundet af på Peterspladsen, hvorfra vi gik tilbage til Colosseum og spiste aftensmad, inden vi spændte skulle finde tilbage til parkeringskælderen og vores kære hybride Toyota Auris.

IMG_6273

Vi hentede bilen ti timer efter vi havde afleveret den. Det kostede os 210 kroner og til trods for, at bilen var blevet flyttet lidt rundt i mellemtiden, var der ingen skræmmer at spore og vi kunne lettede køre tilbage til I Pini Camping og sove godt i det lune telt, der havde holdt dagens regn og kryb og kravl ude, uden problemer.

– Læs mere om Outwells Tomcat MP telt her: www.outwell.com

– Læs mere om Toyota Auris Touring Sports Hybrid her:

http://www.toyota.dk/new-cars/auris/auris-2014.json?gclid=CIzokvewicACFUsOwwodV10A9g

Tags from the story
, ,
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Vinduespudsning på den nemme måde

Jeg har to spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med:...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *