Roadtrip Part 3 i Rubicone : Tips & Tricks til dit Outwell Telt

Tre timer syd for Venedig ligger Camping Rubicone. Her har en del af min familie ferieret i over 20 år, men jeg har aldrig selv aflagt stedet et besøg. Derfor var denne destination, næste stop på vores roadtrip rundt i Italien.

IMG_6144

Camping Rubicone ligger ud til Adriaterhavet, på Italiens østkyst. Med de dejlige sandstrande og det varme, rolige vand, fik vi kun besøgt poolen en enkelt gang og kom endda slet ikke i bassinet. Til gengæld tilbragte vi de fleste af vores vågne timer, nede ved stranden. Vores børn, som ellers er lidt tilbageholdne med at springe i vandet, når det kommer til havvand, trodsede alle tidligere frygter og hoppede i med den største vellyst!

IMG_6141

Bilen

På vej til Rubicone, skulle der tankes og i Italien, får man visse steder god tankservice. Så snart man kører op til standeren, står en mand klar til at tanke ens bil, vaske forrude osv. og det var ikke noget der kostede os ekstra. Vi kiggede lige en ekstra gang, da han begyndte, men jo, den var god nok.

IMG_6031

Bilen stod for det meste stille mens vi besøgte Rubicone. De fleste dage blev nydt på stranden med en is i hånden og saltvand i håret. Dog skulle hele familien selvfølgelig lige kigge ind i bilen og vurdere om bagagerummet var på størrelse med en Audi A4 eller en Skoda Octavia. Vi blev enige om at bilen generelt nok er større end både en Skoda Fabia og en Audi A4, men den er ikke helt så stor som Audi A6 eller Octavia’en. Alle var imponerede over, at vi kunne have telt og det hele i bagagerummet og pladsen på bagsædet gik heller ikke forbi folks næser. Længere nede af vejen, holdt der en Toyota Avensis og det var tydeligt, at den lige var nummeret større, men generelt kan Auris’en, sagtens holde på en familie på fire, med fuld oppakning af bamser, bleer, telt og klapstole.

DSC_0025

Teltet

Lige ved siden af vores teltplads, var der et andet dansk par, som også var på ferie i et Outwell Telt. Deres var et tunneltelt og det var et par år gammelt, men det var kæmpe stort og meget imponerende. Vi bondede straks og de fortalte, at deres telt i fuld længde var ca. 9,5 meter langt. De havde tidligere både camperet i campingvogn og i telt. De foretrak teltet, idet, de følte sig enormt hæmmet, af at skulle slæbe rundt på den store campingvogn vejene. De havde køkken og spiseplads mm. I teltet. Alt var velindrettet og Outwells geniale ide, med at man med tiden kan bygge sit telt større, ved blot at købe et fag mere og så lyne det på, kom her meget tydeligt til udtryk.

IMG_6038

Efter at have slået vores eget telt op og ned flere gange nu, har vi lige samlet et par gode fif, som vi har fundet ud af undervejs. Dem kan I se i videoen herover, så I kan blive lidt klogere.

DSC_0047

Babyjogger

Klapvognen blev brugt yderst flittigt på campingpladsen. Den var en kæmpe hjælp for os. Der var lidt vej fra poolen, op til teltet og videre ned til stranden og med to varme og trætte unger, var det super smart at, kunne sætte dem i klapvognen. Det hele gned bare lidt lettere for familien og ungerne hyggede sig gevaldigt i køretøjet. Særligt når den var lagt ned, elskede de at ligge og kigge ud gennem nettet bagtil.

DSC_0048

Om aftenen, var der børnedisco og selv når klokken blev 23.00 kunne vi have børnene med, mens de voksne trak sig tilbage og spiste is i caféen. Når de blev trætte, lagde de sig bare op i vognen og så kunne vi trille hjem. Vi demonstrerede opslåning og nedklapning af vognen overfor flere af de andre børnefamilier og mødrene stod med begejstrede udtryk og var ganske købelystne. Ingen af disse mødre havde tvillinger, så vognen er bestemt beregnet som søskendevogn med børn i forskellige størrelser og vægtklasser.

IMG_6043

Generelt var Camping Rubicone et helt fantastisk sted. Pladsen er meget overskuelig. Vejret var herligt og meget solrigt. I gennemsnit lå temperaturen på 36 grader og vandet havde en temperatur på 27-29 grader. Det var lige til at holde til og en tur på Rubicone kan bestemt anbefales! Nu går turen videre mod Rom – Vi skrives ved!

IMG_6051

Tags from the story
, ,
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Hundesavl på tøjet

Hej – som hundeejer og hundetræner får jeg ofte hundesavl på forsiden...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *