Roadtrip Part 1 – Hvor meget bagage kan der være i en Toyota Auris?!?

Afgang og nedpakning

Så lød startskuddet på årets roadtrip ned gennem Europa. Første udfordring gik på om vi kunne have det hele i bilen. Jeg havde dagen inden ferien, hentet Toyotaen i Herlev hos Toyota Danmark og var allerede meget fascineret af, dens evne til både at køre på el og benzin – mere om det senere.

DSC_0011

Tre dage inden afrejsen, havde vi fået en aftale i stand med Babyjogger om, at vi måtte teste en af deres tvillingevogne – City mini GT Double. Jeg endte med at vælge en babyjogger, efter jeg havde lavet en rundspørge blandt mine læsere på Facebook, ang. hvilken tvillingevogn var bedst og det var klart denne, der fik flest roser med på vejen. Babyjogger var heldigvis friske og spontane, så efter jeg havde hentet bilen, gik turen til Frederiksberg, hvor tvillingevognen blev læsset om bord.

DSC_0076

Med alle pakkenellikerne lagt ud på parkeringspladsen, var jeg noget i tvivl om hvorvidt bilen kunne rumme al vores grej. Men overraskende viste det sig, overhovedet ikke, at blive noget problem. Bag i bilen blev der plads til:

4 klapstole, 1 klapbord, 1 stk. Outwell Air Tent, 1 stk. Køleboks, 1 taske til to børn, 1 taske til to voksne, 1 taske med køkkenudstyr, 1 toilettaske, 1 taske med håndklæder og ekstra ting, 2 dobbelte luftmaddrasser, 1 stk. pumpe til teltet, Lagener, Babyjogger tvillingeklapvogn og 2 par sko.

DSC_0045

Og oven på alt dette var der stadig frit udsyn til bagbord, så man kunne se bilerne bagved. Bundene i bilen kunne nemt tages ud, så bagagerummet blev meget større og mere rummeligt. Nettet forrest i bagagerummet kunne nemt hives op så ingen af løsgenstandende kunne glide ned og irritere passagerer på bagsædet, under hårde opbremsninger.

DSC_0055

Vi kørte hjemmefra ca. kl. 21.00 og den mindste faldt straks i søvn og sov, stort set uden problemer til ca. kl. 06.30 næste morgen. Den ældste holdt sig vågen til 23.15 og synes den nye bil var super spændende og sej. Han havde fået lov til at sidde foran. Idet hans autostol var forudvendt, var det ikke noget problem med den aktiverede airbag, men havde stolen været bagudvendt, skulle airbag’en have været slået fra. Dette var dog ganske let, at gøre med en lille nøgle i bilens “nøglebundt.”

IMG_5930

Toyota’en og køreturen

Køreoplevelsen i sig selv var rigtig god. Bilen var let at køre og der var rigtig god ben- og højdeplads både foran og bagi. Et stort plus i bilen, er sæderne! De er virkelig gode at sidde i og særligt føresædet giver stor støtte og komfort. Det er klart et af de mest komfortable førersæder jeg til dags dato har siddet i og dette var skønt på den lange køretur.

DSC_0038

Den trådløse bluetooth-forbindelse virkede upåklageligt og vi nød danske podcasts hele natten på den lange køretur. Eneste minus var, at anlægget ikke kan spille ret højt, hvis man nu gerne vil spille musik for de andre bilister også, men dette var dog ikke et problem for os. Men alt i alt kunne anlægget sagtens være bedre lydmæssigt.

DSC_0071 Manden irriterede sig generelt lidt over den kraftige accelerationslyd, når man trykkede speederen i bund, idet han ikke følte den accelerede så kraftigt som den lød til. Til gengæld nød vi begge at følge med i, hvor langt vi kørte på literen. Bilen har et spedometer, som hele tiden viser om man kører eco, om man kører kraftfuldt eller om den lader op.

IMG_5929

Bilen lader automatisk batteriet op, når man slipper speederen og lader den trille selv og kører man pænt og under 60 km.t. så kan den køre på rent el. Dette nød vi godt af, de få gange vi kørte igennem små byer og vi ser frem til, at mærke mere til det på vej igennem Italien om et par dage.

DSC_0073

Instrumentbrættet og hele bilens udseende indvendigt, føles lækkert og kvalitetsagtigt. Flere gange mens vi tankede og holdt parkerede rundt omkring, kunne vi høre de forbigående folk pege og sige, “Se, en hybridbil!” Det var fedt og man havde næsten lyst til at stoppe dem og fortælle dem om hvor rart det er, at køre i den.

IMG_5933

For lige at besvare det første spørgsmål, de fleste folk stiller – Nej, bilen skal ikke lades op undervejs – dette gør den selv, mens man kører, så det er slet ikke noget man skal tænke over. Man kan hele tiden følge hvor meget batteri, der er opladet, i en menu, i bilens skærmdisplay. Vi fulgte Bilens navigationssystem på hele turen og dette virkede nemt og upåklageligt, ingen lange omveje der. Vi ramte Herrsching i sydtyskland kl. 09.30 hvor vi skulle bo midt inde i en skov hos nogle gode venner.

IMG_5910

Outwell Teltet og overnatning

Det øsregnede ved ankomsten, men så snart det havde stilnet af, skyndte vi os at finde teltet frem. Vi havde kun få minutter indtil den næste byge ramte og derfor var vi lykkelige over, at vi havde et nemt oppusteligt telt med! Ole fik lidt hjælp fra en af vores venner, men ellers tog det ca. 3 minutter at slå teltet op i regnvejr. Opslåningen af teltet imponerer mig gang på gang. Derefter begyndte det ellers at stå ned igen.

IMG_0327

IMG_0334

Resten af dagen og natten regnede det med kraftige skyl på skift. Men heldigvis var der ikke noget tidspunkt, hvor vi frygtede et oversvømmet telt. Det holdt tørt og takket være de buede bunde ved indgangene, kom der heller intet vand ind i bunden.

IMG_0337

IMG_0335

Vi havde egentlig forestillet os, at vi skulle sove i to forskellige rum, men vi endte med at lyne mellemvæggen ned, så vi alle sov i samme rum og det var superhyggeligt. Vi slog ikke borde og stole op, da vi allerede kører videre i morgen og vores venner har både stue og køkken.

IMG_5931

Babyjoggeren og udflugter

Herrsching viser sig, at være noget af et turistmål. Søen er i nærheden er super smuk og her er meget idyllisk. Det er et dejligt fredeligt område og man mærker virkelig den sydtyske ånd og ser også de famøse lederhosen og kjoler med barm ud til højre og venstre.

DSC_0033

Hver gang vi har været på udflugt, har vi haft babyjoggeren med. Den har været overraskende nem at slå op og klappe ned. Vi er begge meget imponerede over hvor lidt den fylder i sammenklappet tilstand. Det er klart en af de mindste tvillingevogne vi er stødt på og når den er slået op, er den virkelig rummelig. Vores 5-årig sidder og ligger uden problemer i den. Den triller let afsted og kan stort set styres med en hånd.

IMG_5907

IMG_5916

Vi vil gerne takke vores læsere og dem som anbefalede os denne vogn – den er virkelig fantastisk og vi er spændte på, om begejstringen holder til de brostenede gader i Rom og Venedig.

IMG_5938

Fodboldeventyret

Den sidste aften, nåede vi lige at opleve Tyskland vinde VM-finalen, nede i den lokale Beergarden. Se videoen, for at få stemningen med – det var en fed oplevelse 🙂 Vi vender snarest tilbage med mere fra vores tur. Næste stop – Venedig!

Nedenfor kan I se vores rejsedagbog i videoform (denne er lavet på engelsk, så vores engelske følgere på YouTube bedre kan følge med)

Tags from the story
, ,
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Cameron Diaz nye body book venter i spænding

Er generelt meget interesseret i kvindekroppen og hvordan man kan spise sig...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *