Electrolux laver støvsuger til hjem med dyr

I løbet af foråret har jeg testet endnu en støvsuger. Som bekendt er jeg glad for de poseløse støvsugere. Trods det, at de larmer lidt mere end andre, synes jeg, at de er mere praktiske og det er rart at kunne holde øje med hvor meget og hvilket støv man får samlet sig.

ImageExternal-1.aspx

Electrolux har en god tradition, for at lave nogle rigtig fine støvsugere. Deres UltraCaptic Animal, er heller ikke en undtagelse. Støvsugeren er først og fremmest flot designet og kommer i fine farver. Omend den er lidt stor og klodset, er den forholdsvis nem at manøvre rundt med, men den fylder en del i kosteskabet, da den ikke kan klappes helt så meget sammen, som andre støvsugere i samme klasse.

I brug er støvsugeren virkelig god. Den suger meget kraftigt, uanset hvor fyldt (næsten) beholderen er. Det store hovede tager godt fra og støvsuger grundigt både trægulve og gulvtæpper. Det skal også nævnes at navnet Animal indgår i denne model. Vi har selv hund og der trænger oftest til en støvsugning i vores hjem og der var denne støvsuger guld værd. Støvsugeren har 5 sugeniveauer og disse er meget nemme at indstille. En anden indstilling, som er let at betjene er den fra gulvtæppe til trægulv. Normalt er det en knap der skal trykkes ned ovenpå det store hoved og det er det også her, forskellen er blot, at det på denne støvsuger er virkelig nemt. Mange andre jeg har prøvet, har det til tider været problematisk og man skulle næsten stå ovenpå støvsugeren med hele sin kropsvægt, for at få knappen trykket ned. Det eneste men, ved støvsugerhovedet er dog, at det er ret stort og ikke særlig flat, sammenlignet med fx. Dysons støvsuger i samme klasse. Det er lidt irriterende, fordi den så ikke glider lige så let ind under sofaer og lave møbelarrangementer, som den anden gør.

ImageExternal-2.aspx

Til gengæld har UltraCaptic et meget smart tømningssystem. Deres Compact&Go system, gør at man kan komprimere det, der er blevet støvsuget op. Dette er med til at øge kapaciteten i støvbeholderen. Men trækker i håndtaget og så skubbes støv og skidt sammen i bunden af beholderen og så er man klar til at støvsuge noget mere. Derfor skal beholderen ikke skiftes så ofte, som andre poseløse støvsugerbeholdere og det gør det også let, når den så endelig skal tømmes. Så er skidtet nemlig nemmere at få ud, idet det er mere komprimeret.

ImageExternal.aspx

Et af de sjove designs i flere af Electrolux’ støvsugere, er at to af de mest brugte hoveder, sidder fast i et lille hylster på selve slangen. Det er den lille børste, som så kan laves om til det aflange hovede, man kan bruge imellem bilsæderne og alle andre smalle steder. Det er smart, at de to hoveder, bare sidder lige der og nemt kan anvendes uden at de bliver væk og uden, man glemmer hvordan de skal arrangeres i støvsugerens “babagerum” efterfølgende.

ImageExternal-3.aspx

Sidst men ikke mindst har støvsugeren et HEPA13 filter, som filtrerer udblæsningsluften, således at støvpartikler og andet skidt ikke kommer med ud. Posefrie støvsugere er meget allergivenlige og denne støvsugers es er klart dens kraftige sugeevne og dens talent for at komprimere det affald den indtager.

Overordnet set er det en super god støvsuger, både til prisen, men også til de familier der gerne vil have en god og kraftig støvsuger til hunde/kattehårene, til jord fra støvlerne og hvad det ellers måtte være. Jeg vil klart anbefale denne maskine og især fordi den også er til at betale sig fra.

Pris: Starter ved ca. 2500 kr.

 
Fotos:
http://www.electrolux.dk/Produkter/Støvsugere/Poseløse_støvsugere/
https://www.vandenborre.be/info/dossier-electrolux-ultracaptic
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Gammelt Kelimtæppe der Lugter

Hej Inge For 14 dage siden købte jeg et smukt gammelt blomster...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *