Bedømmelse af “Og Bjergene Gav Genlyd”

3773

Forårets bog, “Og bjergene gav genlyd,” af Khaled Hosseini blev for en uge siden diskuteret og analyseret i min nystiftede bogklub, “Damernes Bogklub.” På en skala fra 1-6 stjerner fik den et gennemsnit på ca. 4 stjerner og generelt var folks kommentarer positive. Det er en virkelig smuk bog, opbygget af en masse små historier, som alle leder op til, at at blive forenet sidst i bogen.

Hosseini har en evne til at fortrylle med sit sprog. Bogen er yderst velskrevet og det er en fryd at læse et enkelt og finurligt sprog. Eneste irritation var alle de mellemøstlige navne, som for os pølsedanskere, kunne være lidt svære, at hitte rede i. Der er nemlig rigtig mange navne, at finde rundt i, hvilket kan skabe lidt forvirring. Dette lagt sammen med alle de små historier, der danner bogens univers, gør at det ikke er en bog man skal være mange uger om, at læse. Læs den på max. 2-3 uger, for undgå for meget forvirring og genlæsning af tidligere kapitler.

Hosseinis menneskekenderevner, skinner stærkt igennem og på få linjer, danner man sig hurtigt et indtryk af de karikerede mennesketyper, som vi alle kender fra vores eget liv.

Bogen er ikke et must-read, men den er bestemt et bekendtskab værd og den er fin til strandturen. Dog må jeg sige, at den efterlod mig i et lidt melankolsk humør. Den er en skildring af livet, som det er med dets op- og nedture. Der er ingen romantisk, perfekt slutning. Det er en smuk fortælling om livet og det er en hyldest til mennesker der oplever med- og modgang. Den efterlader en med mange tanker og en taknemmelighed for de små ting i hverdagen og størst af alt, kærligheden, der binder os sammen.

 

Foto:
http://www.andthemountainsechoed.com
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Pletter Fra Fluer, På Trægulv

hej ilskovs.dk Jeg ville meget grene have et vidunder middel til at...
Read More

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *