AEG-Electrolux’ nyeste vaskemaskine, vasker rent og passer på miljøet

Indenfor de sidste par måender har vi her i familien testet AEGs nyeste skud på stammen, indenfor vaskemaskiner.

ImageExternal.aspx

L89499FL er ikke bare pæn i designet, den er også ganske velegnet til at holde tøjet rent og så gør den dette med 50% mindre energi end andre maskiner i klasse A+++ Designet er meget lige efter bogen og selvom maskinen er flot, kunne AEG sagtens have peppet den lidt op med en touchskærm eller andre finesser, som ville have gjort den mere unik at bruge og se på. Her stopper kritikken dog, da maskinen ellers levede op til alle de andre forventninger, der var til den.

Umiddelbart efter vi pakkede maskinen ud, skimmede jeg manualen, hvorefter jeg lagde den på hylden, for at teste maskinens brugervenlighed i form af dens interaktivitet. Vaskemaskiner kan til tider være svære og komplicerede, at finde rundt i og selvom jeg lige skulle tjekke op på et par af tegnene, var maskinen let at overskue.

DSC_0389

Maskinen kan rumme op til 9 kg. vasketøj og derfor har den en dejlig stor tromle og en stor åbning. Det letter påfyldnings- og aflæsningsmanøvrene betydeligt. Maskinen har den smarte funktion at den selv vejer tøjet og så viser den undervejs, mens du læsser ind, hvor mange kilo tøj den er oppe på. Den måler med 0.5 kilos interval. Udfra det antal kilo tøj, som er i maskinen, fortæller den hvor meget sæbe der skal i maskinen, samt hvor lang tid vasken vil vare. Hvis du fylder for meget tøj i maskinen, vil et MAX-symbol blinke i displayet, så man ikke er i tvivl. En smart grundregl er dog, at man altid skal kunne have en hånd liggende oven på bunken af tøj, når det ligger inde i maskinen.

laundry

Afvejningen er et af AEGs tiltag til, at få os til at overdosere mindre. Overdosering er nemlig et stort problem indenfor tøjvask og hvad som helst der kan gøres for, at sætte fokus på hvor meget sæbe man bruger, får min støtte! Det er virkelig genialt og displayet taler sit klare sprog – der er med andre ord, ikke så meget at misforstå. Takket være maskinens ÖkoMix-teknologi blander den vaskemiddel og vand, inden det sprøjtes ind i tromlen via Direct Spray. Dette forbedrer tøjvasken og energieffektiviteten og så undgår man lettere små klumper af vaskemiddel i tøjet, efter vask.

DSC_0398

Maskinen har flere gode programmer, at byde på. Den kan vaske helt ned til 20 grader, men husk, hvis du vasker ved de lave grader, så benyt vaskepulver, som er egnet til de koldere temperaturer, således at tøjet bliver ordentlig rent.

Vaskepulver

Når du vælger et program, fortæller maskinen selv, hvor mange omdrejninger der anbefales den skal centrifugere. Maskinen byder både på ekstra stille-program, sengetæppevask, sportsvask, dampvask, damp antikrølvask, anti-allergivask og hurtigtprogram, blandt flere andre. Inden for miljøvenlig vask byder den på Bomulds Eco-vask og Super Eco-vask. Den har også et hurtigprogram, som kan være godt, når kjolen skal vaskes lige inden festen. Jeg oplever af og til, folk beklage sig over at øko-programmer generelt tager for lang tid, men her skal det nævnes, at det netop er derfor det er øko-programmer. Det er nemlig fordi maskinen gør alt hvad den kan for at skåne miljøet og det tager i nogle tilfælde længere tid (nogle gange op til 2-3 timer).

DSC_0415

Det har dog ikke været noget problem her. Vi vasker stort set kun på Eco-programmerne og er virkelig glade for det. Tøjet bliver lige så rent, som på de andre programmer og tiden, gør mig absolut ingenting. Jeg bruger kun hurtigvaskene, når det er absolut nødvendigt. Og så skal de lige nævnes, at ved hurtig vask, kan maskinen kun klare op til 3 kilo. Til gengæld bruger maskinen meget lidt vand og energiforbruget er meget lavt. Det er klart, at jo mere tøj du putter i maskinen, jo mere el og vand skal der til for at rengøre bunken.

water

En af maskinens dejligste funktioner er timeren. Den har mange indstillinger. Du kan time maskinen til, at vaske indenfor få timer og helt op til 24 timer. Det er super fedt, fordi man så sagtens kan dosere og sætte en vask over aftenen i forvejen og så begynder den først at vaske kl. 5 om morgenen, så vasken er klar til tørring, når man står op. Så undgår man at tøjet ligger og kommer til at lugte af fugt i løbet af natten, fordi man ikke liiiige får det hængt op, når maskinen er færdigvasket.

DSC_0392

Vaskemaskinen er en del af Aeg-Electrolux’ Neue kollektion, som er udviklet med en meget avanceret vasketeknologi. Dette byder  på et særligt skyllesystem, som garanterer, at selvom maskinen er helt fuld (op til 9 kilo), så vaskes al tøjet helt rent. Vaskemaskiner i denne serie har et særligt OptiSense-vaskesystem, som sørger for at behandle de forskellige tøjtyper, sådan som de helst vil behandles. Maskinernes ProTex tromle er også designet til at være særligt skånsom mod tøjet. Du kan læse mere om maskinenes specifikke evner her på fabrikantens hjemmeside: http://www.aeg-electrolux.dk/Products/Vask_og_tør/Vaskemaskiner

Alt i alt er det en super god maskine. Vi nyder at bruge den dagligt. Den vasker rent hver gang uanset om det er uld, løbetrøjer, kødsauce på bodystocking’en eller andet sjovt. Så trods et lidt for almindeligt design (de kunne godt have peppet den lidt op, når nu maskinen funktionsmæssigt er SÅ fed), står den distancen og jeg vil klart anbefale folk at investere i den, hvis de står og mangler en ny maskine og de tænker, at de gerne vil skåne miljøet, samtidig med at deres tøj skal være rent.

 

Fotos:
http://www.camelotcleaners.com/laundry.php
http://samvirke.dk/forbrug/gallerier/vaerktoejskasse-pletfjerning.html
http://www.imperial-consultants.co.uk/expertise/water
Tags from the story
, ,
More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Link Til Artikel På Go’ Morgen Danmarks Hjemmeside

http://go.tv2.dk/articlerejse/id-41469558:få-plads-til-det-hele-i-kufferten.html
Read More

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *